Fortsæt til indhold
SEAHAWK SHOL
Ofelia Plads
Her kan du møde stort set alle grene af Forsvaret og stille så mange spørgsmål du overhovedet orker!

Specialoperationskommandoen:
Bliv klogere på Forsvarets specialstyrker og mød Frømandskorpset. Går du rundt med en frømand i maven, kan du møde en af vores soldater og spørge ham om uddannelse, optagelse og livet som frømand. Der er helt sikkert en god historie eller to på lager.

Hæren:
Kom helt tæt på to af Hærens nyeste køretøjer - Eagle 5 og Piranha 5 og hør alt om, hvad de kan. Kig nærmere på det avancerede våbensystem som opereres fra en computer inde i køretøjet og se kampsoldaternes enkeltmandsudrustning og våben. Og stil os endelig alle de spørgsmål om Hærens opgaver, som du brænder inde med.

Søværnet:

Få en snak med vores soldater og militærpoliti og bliv klogere på den store butik, som hedder Søværnet. Lige fra vores mange spændende opgaver i Danmark og Nordatlanten - til internationale missioner og kystredning. Kom tæt på et redningskøretøj, prøv kræfter med knob og førstehjælp og få en sømandstatovering for en dag.  

Du kan også dyste i e-sport og se om du kan slå soldaterne i Counterstrike.

Flyvevåbnet:
Kom helt tæt på et af Flyvevåbnets imponerende F-16 fly og få en unik oplevelse, når du sidder på pilotens plads i cockpittet. Mens du venter, er vi klar til at fortælle alt om Forsvarets flyvende værn – både når det handler om opgaver, oplevelser, job og uddannelse. 

Arktisk Kommando:
Hvordan kommer Slædepatruljen Sirus fra A til B i verdens største nationalpark? Og hvad sover de egentlig i, når de er på farten? Det kan du få svar på hos Arktisk Kommando, hvor du også kan også lære mere om de flyvende og sejlende enheder i det kolde nord. Og ikke mindst hvad vi gør for at leve op til vores mission om at beskytte Kongeriget i Arktis.

Søværnets Officersskole
Hvad gør en god søofficer, og hvordan kommer man ind på uddannelsen? Det kan du blive meget klogere på, hvis du taler med officerer og kadetter fra Søværnet. 4. og 5. september kan du besøge vores to skoleskibe Ertholm og Alholm og tale med kadetterne om bord. De ligger tæt på Absalon ved Amaliekaj. 

Flyvevåbnets Officersskole:
Drømmer du om at blive pilot, eller er du mere interesseret i alle de andre spændende opgaver, som en officer i Flyvevåbnet løser? Kom og mød vores elever og hør om deres hverdag på Flyvevåbnets Officersskole. De kan også gøre dig klogere på, hvordan du selv kommer ind på uddannelserne.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse:
Hos os kan du høre mere om karriere- og uddannelsesmuligheder i Forsvaret. Hør officerer fortælle deres personlige historier og bliv klogere på værnepligten i de tre værn og Beredskabsstyrelsen. Du kan også få sved på panden, når du prøver kræfter med Forsvarets Fysiske Basistest og får tips til din træning. Når du trænger til at puste ud, kan du besøge vores mobile klasseværelse, Checkpoint One, og høre om Forsvarets opgaver - national og internationalt i en sikkerhedspolitisk kontekst.

Beredskabsstyrelsen:
Gå på opdagelse i vores avancerede specialmateriel – lige fra brandbiler og redningsudstyr til droner, pumper og fartøjer til olieopsamling. Prøv kræfter med nogle af de opgaver vi løser, når vi rykker ud til ulykker og katastrofer. Hvor hurtigt kan du klippe en bil op, så en fastklemt person kan komme ud? Kan du finde en bortkommet radioaktiv genstand? Og hvor god er du egentlig til at fylde sandsække, hvis uvejret raser og vandet stiger?

Hærhjemmeværnet:
Vores frivillige soldater lægger hvert år tusindvis af timer, når de er indsat til støtte for Forsvaret, Politiet og det øvrige samfund. Kom og hør mere om de opgaver som vores enheder løser her i København og - ikke mindst - hvordan de kombinerer uddannelse eller job med livet som frivillig. Vores soldater kommer fra alle samfundslag, så hvem ved – måske møder du din studiekammerat, kollega eller nabo?   

Marinehjemmeværnet:
Du får rig mulighed for at spørge om alt, når du møder vores frivillige personel fra de sejlende enheder og bliver klogere på, hvad udtrykket Maritime Force Protection dækker over. Vi er også klar til en snak om, hvad dine egne muligheder er for at blive en del af det operative maritime miljø i Marinehjemmeværnet. Fredag, lørdag og søndag kan du besøge vores to patruljefartøjer og komme med på en sejltur.

Flyverhjemmeværnet:
Kom og hils på vores frivillige, som har en levende interesse for forsvar, fly og flyvning. De fortæller gerne mere om, hvordan Flyverhjemmeværnet støtter Flyvevåbnet med at bevogte og sikre militære flyvestationer og civile lufthavne. Du kan også møde nogle af de frivillige piloter som flyver vores to Defender-fly og høre hvordan de støtter med observationer fra luften – for eksempel i Frontex-operationen i Middelhavet, som vores ene fly lige er vendt tilbage fra.    

Center for Reservestyrken:
Kig forbi og bliv klogere på Reservestyrken! Vi er knapt 18.000 soldater, der står til rådighed ved siden af vores civile arbejde. Vi tæller både tidligere fuldtidsansatte soldater i Forsvaret og frivillige soldater i Hjemmeværnet. Hør hvordan vi løser militære opgaver ved siden af vores civile arbejde og find ud af, om det også er noget for dig. Hvis du er arbejdsgiver, vil vi rigtig gerne fortælle dig mere om, hvorfor du kan have nytte af at have medarbejdere fra Reservestyrken.

Det Blå Danmark:
Som brancheorgansation for dansk skibsfart har Det Blå Danmark et tæt samarbejde med Søværnet  - især på uddannelse og videreuddannelse. Når det gælder de maritime uddannelsesinstitutioner er grænserne mellem militært og civilt flydende. Kom og hør mere om, hvordan vi supplerer hinanden, og hvordan du også kan få en uddannelse og karriere til søs.
} }, false);